Socialt engagement Danmark

Aktiv fritid for udsatte børn

Alle børn skal have lige mulighed for at være en del af et fælleskab. Derfor støtter Deichmann BROEN Danmark, der hjælper socialt udsatte børn og unge med at deltage i fritidsaktiviteter som idræt, spejder, musik og mange andre fællesskaber.

BROEN Danmark arbejder hårdt for, at økonomiske og sociale udfordringer ikke står i vejen for børns trivsel og udvikling. Gennem økonomisk støtte til kontingenter og udstyr får børn og unge mulighed for at blive en del af et aktivt fritidsliv, der bidrager til en sund og social opvækst.

Hos Deichmann er det en vigtig del af vores værdier at give noget tilbage til samfundet og støtte initiativer som dette, der gør en positiv forskel for ungdommen.

Læs mere om BROEN Danmark her: https://broen-danmark.dk 

Støtte til børn og unge i sorg

Når børn og unge oplever dødsfald eller kritisk sygdom hos nærmeste pårørende, kan det være en svær og ensom opgave at håndtere sorgen. Af den grund støtter Deichmann organisationen Skyggebørn, som arbejder for at hjælpe børn og unge, der befinder sig i en sårbar livssituation.

Skyggebørn tilbyder sorggrupper, hvor børn og unge kan møde andre i samme eller lignende situation og få støtte til at bearbejde deres følelser. Igennem sorggrupperne og det trygge fælleskab arbejder Skyggebørn på at hjælpe børnene tilbage til en hverdag, hvor sorgen ikke spænder ben for hverdagens glæder, venskaber, studieliv og fritidsaktiviteter.

Ved at støtte Skyggebørn ønsker Deichmann at bidrage til organisationens hæderlige mission, og hjælpe børn og unge der går gennem svære tider.

Læs mere om Skyggebørn her: https://skyggeboern.dk

Tidligere samarbejder

Skolestart for alle

En god skolestart og skolegang skal være for alle børn. Derfor har Deichmann indgået et 3-årigt partnerskab med SOS Børnebyerne. Samarbejdet skydes i gang med en kampagne, hvor Deichmann i august måned 2022 donerede 10 kr. pr. solgt par børnesko til SOS børnebyen Buru Buru i Kenya.

I Danmark tager de fleste børn det at gå i skole og få en uddannelse for givet. Det er dog langt fra den hverdag, som alle børn ser ind i. Partnerskabet med SOS Børnebyerne skal give udsatte børn i Kenya en tryg skolegang og dermed muligheden for et bedre liv.

Det har altid været en vigtig del af Deichmanns DNA at give videre til de fattigste og dårligst stillede i vores samfund. Efter flere år med fokus på hjemlige projekter, så støtter Deichmann nu igen et projekt i udlandet. Deichmann bruger skolestarten til at markere samarbejdet og gøre kunderne opmærksomme på, at vi sammen kan hjælpe udsatte børn i Kenya.

Læs mere om SOS Børnebyerne her: https://www.sosbornebyerne.dk/

 

Pulsskolen – Glæden ved idræt

Under mottoet “Den bedste uge i sommerferien” tilbyder Pulsskolen børn imellem 7½ og 16 år en idrætsuge med leg, idræt og sjove oplevelser. På Pulsskolen kan børnene prøve mange forskellige idrætsgrene som f.eks. kampsport, dans, orienteringsløb, fodbold, battle, kidsvolleyball og mange flere. De motiverede instruktører er alle uddannet indenfor det pædagogiske eller idrætsmæssige område og tilpasser aktiviteterne så alle kan være med. Ud fra et ønske om at vokse sammen og få flere børn til at dyrke idræt har Deichmann indgået et samarbejde med Pulsskolen. Deichmann støtter bl.a. med finansiering af fripladser, så også børn hvis forældre ikke har råd til at sende deres børn på Pulsskolen, får mulighed for at deltage i fællesskabet. Læs mere på www.pulsskolen.dk

Se regnskab for 2024 her: Link