Den internationale skokoncern Deichmann kan nu løfte sløret for, at de her til efteråret kommer til at åbne en stor 280 kvadratmeter moderniseret butik i gågaden i Holstebro. Holstebroborgerne kan derfor igen se frem til at nyde godt af de nyeste internationale skotrends og stærke ikon-samarbejder, når Deichmann slår dørene op til deres nyeste butik.
Deichmann vender efter tre år nu tilbage til Holstebro, og man skal derfor ikke længere køre langt for at finde gode priser og international skomode. Fra november hedder adressen Nørregade 14A og lokalerne er BRs tidligere forretningslokaler i gågaden. Den internationale skokoncern sætter utrolig stor pris på alle de gode kunder, de har landet over og den store opbakning de har fået af danskerne de 16 år, de har været i Danmark. Koncernen glæder sig derfor meget til igen at kunne præsentere sko i alle afskygninger i Holstebro. ”Vi er utrolig begejstret for igen at blive en del af Holstebros handelsliv og tror stadig på, at gågaden byder på det gode byliv, som vi ser meget frem til at blive en del af. Vi glæder os meget til igen at møde alle de skønne borgere til en snak om skomode,” fortæller Maria Lynggård Djernes, der er opvokset i Holstebro og regionschef for Deichmann i Jylland.
Moderniseret butikskoncept og spændende kollektioner
Den familieejede virksomhed åbnede i 2003 den første butik i Danmark og siden er flere kommet til. Den nye butik i Holstebro bliver Deichmanns butik nummer 29 og vil præsentere koncernens nyeste indretningskoncept, hvor forområdet byder på et trendområde, hvor man kan søge inspiration i nogle af de allernyeste trends, samt blive inspireret til nye sko til garderoben fra nogle af de spændende designsamarbejder. Derudover vil butikken byde på et accessorieshjørne for de kunder, som søger efter den rette taske til at fuldende looket. Produkterne hos Deichmann er nemlig stadig trendy sko og tasker for enhver smag og til budgetvenlige priser, som alle kan være med på. ”Vi ser rigtig meget frem til igen at kunne hjælpe Holstebroborgerne med at finde det rette par sko eller den rigtige taske til garderoben. Vi har et stort udvalg af sko til hele familien og glæder os til at præsentere alle de nye smukke kollektioner. Vores nye butik kommer til at byde på vores nye moderniserede koncept, hvor man bliver inspireret så snart man træder ind i butikken og hvor vi kan tilbyde kunderne en helstøbt shoppingoplevelse i de smukke lyse lokaler i gågaden,” fortæller Maria Lynggård Djernes.
Den internationale skokoncern er blandt andet lige nu aktuel med et stærkt samarbejde med det britiske modeikon og singer-songwriter Rita Ora. Derudover lancerer Deichmann til oktober endnu en eksklusiv taskekollektion fra det amerikanske søskendepar Kendall & Kylie Jenner.
Om Deichmann
DEICHMANN SE har hovedkontor i Essen, Tyskland og blev grundlagt i 1913. Virksom-heden er i dag stadig 100% familieejet af Deichmann-familien og er en førende mar-kedsleder inden for detailhandel af sko i Europa. Virksomheden beskæftiger i dag over 39.500 medarbejdere verden over. DEICHMANN har butikker i Tyskland, Østrig, Bosni-en, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Ungarn, Italien, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Storbritanien. Koncernen er også repræsenteret i Schweiz, Holland, Belgien og USA. I Tyskland er Roland SE en del af koncernen. DEICHMANN er ligeledes repræsenteret i Tyskland, Østrig og Schweiz i forbindelse med MyShoes SE. Virksomheden ejer ligeledes Snipes Group, der har afdelinger i Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien, Spanien og Italien.