Udskriv artikel Download

En god skolestart og skolegang skal være for alle børn. Det er bevæggrunden for, at den familieejede skokæde Deichmann nu annoncerer et nyt 3-årigt samarbejde med SOS Børnebyerne. Deichmann donerer i hele august måned 10 kr. pr. solgt par børnesko til organisationen med fokus på at skolestart er for alle – pengene er øremærket børnebyen Buru Buru i Kenya.

Inden længe vender alle de danske skolebørn tilbage til hverdagen og skolen. En skolegang og uddannelse, som de fleste danske børn tager for givet. Det er dog langt fra den hverdag, som alle børn ser ind i. Den familieejede skokæde Deichmann har i august måned fokus på, at skolestart skal være for alle – og ønsker at bruge en travl måned på at gøre en forskel for et af de lande, hvor skolegang og uddannelse ikke er hverdagen for mange børn. Deichmann donerer derfor i hele august måned 10 kr. pr. solgt par børnesko til organisationen SOS Børnebyerne med mottoet; Skolestart for alle – et partnerskab, som kommer til at løbe hen over de næste tre år.

”Samarbejdet med Deichmann giver SOS Børnebyerne mulighed for at bidrage til, at børn og unge i Kenya får mulighed for skolegang og uddannelse. ”Vi er dybt taknemmelige for, at virksomheder som Deichmann bakker op om verdens mest udsatte børn og unge, og giver dem muligheden for at kunne skabe sig en bæredygtig fremtid. Sammen har vi nemlig mulighed for at sætte social bæredygtighed højt på dagsordenen og skabe reelle fremskridt for verdens udsatte børn og unge,” udtaler Peter H. Kamph, der er Chef for Kommunikation & Partnerskaber i SOS Børnebyerne.

Donationerne tilfalder børnebyen Buru Buru i Kenya, som hen over de næste tre år vil modtage et seks-cifret beløb fra Deichmann, der skal hjælpe børnene i byen til skolegang og uddannelse.

”Deichmanns vision og overordnede værdisæt er, at ”virksomheden skal tjene mennesket”. Det gør vi den dag i dag bl.a. igennem vores egen hjælpeorganisation ”wort und tat”, men SOS Børnebyerne har også et fantastisk program, som vi gerne vil støtte op om. Det håber vi, at danskerne også synes – så vi kan få støtten til at række så langt som muligt og skabe mulighederne for uddannelse og skolegang for børnene i Buru Buru, Kenya. Skolegang og uddannelse skal være for alle,” siger Thomas Christensen, der er Managing Director i Deichmann Norden.


Deichmann med hovedkontor i Essen, Tyskland, blev grundlagt i 1913 og er stadig ejet alene af familien. Virksomheden er markedsleder pådet europæiske skotøjsmarked og har butikker i 31 lande verden over – med over 4.300 butikker samt 40 onlinebutikker beskæftiger de i dag over 42.000 mennesker verden over. Ud over de butikker, der drives under DEICHMANN-navnet, ejer virksomheden MyShoes-kæden og er repræsenteret i Schweiz af Dosenbach, Ochsner Shoes og Ochsner Sport, i Holland og Belgien af vanHaren og af Rack Room Shoes og Off Broadway i USA. Det ejer også SNIPES Group med butikker og onlinebutikker i Europa og USA.