Udskriv artikel

Den internationale skokæde Deichmann åbner den 10. september endnu en butik i Aalborg. Denne bliver Deichmanns anden butik i byen og kommer til at være en del af det ny-renoverede Kennedy Arkaden. Dermed kan Aalborgenserne se frem til, at de nyeste skotrends nu kommer til at være tilgængelige i Aalborgs bymidte.

Den 10. september fejrer Kennedy Arkaden i Aalborg bymidte, åbningen af fem nye butikker. Det bliver blandt andet med Europas største skoforhandler om bord – nemlig den familieejede skokæde Deichmann, der gennem 17 år har sørget for, at danskerne kan iføre sig de nyeste skotrends. Filosofien bag Deichmann er at kunne tilbyde kunderne sko og accessories i sæsonens tendenser og farver samt en række tidløse klassikere, der holder sæson efter sæson – alle i et prisvenligt leje og med et udvalg for hele familien. I butikken vil du finde Deichmanns egne brands; Graceland, Catwalk og 5th Avenue, som gør det muligt for kunderne at være med på de nyeste trends fra alverdens catwalks, mens de internationale sportsbrands; Fila, Nike og Adidas ligeledes er en del af butikkens brede og alsidige sortiment. ”Mine kolleger og jeg glæder os utrolig meget til at byde Aalborgenserne velkommen i vores nye flotte butiksunivers – centralt beliggende i byen, hvor det er nemt at lægge vejen forbi og lade sig inspirere af alle de nyeste trends og efterårsnyheder. Der er noget at finde for enhver smag, da butikken rummer alt fra sneakers, loafers, ankelstøvler og vinterstøvler til skønne tasker og andre fine sæsonaktuelle accessories, så man kan komme stilfuldt gennem efteråret – og vi står klar til at hjælpe dig med at finde det perfekte match til din garderobe,” fortæller butiks- og distriktschef Helle Bruun, der er bosat i Aalborg og har været en del af Deichmann de sidste 12 år. Hun glæder sig til at dele ud af sin store erfaring i den nye butik.

Aalborg i god udvikling

Butikken bliver Deichmanns anden butik i byen, som også tæller den eksisterende butik i Aalborg Storcenter. Koncernen glæder sig over at kunne trodse den negative brancheudvikling og slå dørene op for den 450 m2 store forretning i Kennedy Arkaden, og derved skabe fem nye jobs. ”Aalborgenserne har taget rigtig godt imod vores koncept, og vores butik i Aalborg Storcenter har i sin levetid været igennem en rigtig god og stabil udvikling – derfor åbner vi nu butik nummer to. Vi har længe ledt efter den helt rette placering til butikken, og det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere butikken i Kennedy Arkaden, som bliver vores 31. butik i Danmark. Det har været et udfordrende forår for os på grund af nedlukningen af vores butikker, men det har været fantastisk at opleve, hvor hurtigt danskerne er vendt tilbage til deres gamle indkøbsmønstre. Naturligvis tilsat en håndfuld nye tiltag som håndsprit og god afstand – elementer som også bliver en del af vores nye butik, så vi sikrer os en tryg og sikker åbning og fremtid for kunder og medarbejdere,” fortæller Thomas Christensen, der er administrerende direktør for Deichmann i Danmark.

Butikken i Kennedy Arkaden åbner den 10. september kl. 9.45, når centret indvies af Borgmesteren. Der vil være masser af give aways, og gode tilbud at finde i butikken – og der vil desuden på dagen være besøg af maskot Elefanten.


Om Deichmann:
Deichmann med hovedkontor i Essen, Tyskland, blev grundlagt i 1913 og er stadig ejet alene af familien. Virksomheden er markedsleder på det europæiske skotøjsmarked og har butikker i 31 lande verden over – med over 4.200 butikker og 40 onlinebutikker beskæftiger de i dag over 43.000 mennesker verden over. Deichmanns butikker findes i Tyskland, Østrig, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Dubai (med en franchise-partner), Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Kuwait (med en franchise-partner), Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Storbritannien. Herudover er brandet repræsenteret i Schweiz (Dosenbach/Ochsner Shoes/Ochsner Sport), Holland og Belgien (vanHaren), i USA (Rack Room Shoes/Off Broadway). Med MyShoes er virksomheden repræsenteret i Tyskland, Østrig, Schweiz og Polen. Derudover ejer virksomheden også SNIPES-gruppen med grene i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Holland, Belgien, Spanien, Portugal, USA og Italien. Deichmann tilbyder også et udvalg af deres sko i Kina via online-platformen T-Mall Global.